Det er ved at være noget tid siden jeg har skrevet. Det beklager jeg selvfølgelig! Jeg har bare haft så meget at lave og der har ikke lige været tid til at blogge. Haha. Dårlig joke. Der har været masser af tid, hvor jeg kunne blogge. Problemet er bare, at der ikke rigtig har været noget spændende at blogge om. De sidste to uger har bare været ganske almindelige, med skole og arbejde.
Hvorfor blogger jeg så nu? Jeg synes det var på tide med en opdatering, for der er alligevel sket lidt i den seneste tid. For det første er 3 af mine absolut yndlingsserier startet op igen! Det drejer sig om Once Upon a Time og Revenge som begge startede på en ny sæson i mandags (søndag, amerikansk tid). Så nu er mandag igen en god dag! Idag starter The Vampire Diaries igen, og jeg glæder mig SÅ meget til at se afsnittet, når jeg er færdig med dette blogindlæg.
Hvad er der ellers sket? Jo, jeg har endnu engang subscribed til WOW, altså World of Warcraft. Min kæreste har spillet det virkelig meget det sidste stykke tid, og nu blev jeg så også revet med igen. Dog af egen fri vilje. Så må vi se, hvor lang tid jeg gider denne gang. Men det er nu sådan en hyggeligt spil! (Nørd, i know)
I denne uge bragte jeg endelig min henlagte MacBook til live igen. Jeg har manglet en oplader til den i snart halvandet år, og har derfor brugt en oldgammel bærbar til skolebrug i stedet. Det er skønt at jeg nu kan bruge min MacBook i stedet. Selvom jeg dog bare låner min kærestes oplader, indtil mine brødre får taget sig sammen til at sende den fødselsdagsgave (MacBook oplader!!), som de skylder mig.
Nå. Det var alt hvad jeg lige havde for denne gang. Nu vil jeg tænde op for The Vampire Diaries.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar