lørdag den 19. oktober 2013

Efterårsferie

Det er lørdag aften. Klokken er 23, og jeg er lige kommet hjem fra arbejde. Selvom jeg egentlig har efterårsferie, kan man egentlig ikke rigtig kalde det ferie, eftersom undervisningen blot er skiftet ud med en masser arbejdstimer på Jensen's Bøfhus. Det har været en rigtig hård uge, for er slet ikke vant til at arbejde derude hver dag, men det har virkelig også været en god uge! Det ér bare sjovest at arbejde derude når der rigtigt er gang i den, og man virkelig skal løbe stærkt.

Okay, så jeg har ikke kun arbejdet i denne uge. I tirsdags havde jeg besøg af min mor og min lillebror, og vi havde en rigtig hyggelig og - som altid - meget kulturel dag sammen! Vi var blandt andet på Trapholt Museet, hvor de havde en række mere eller mindre spændende udstillinger.

Jeg har haft en dejlig efterårs"ferie"!

Mit Rejsekort er også endelig kommet! Har brugt det i to-tre dage nu, og indtil videre har jeg ingen klager. Tværtimod. Jeg synes det er vildt smart at jeg bare skal holde mit kort op til en scanner når jeg stiger af og på bussen, fremfor at skulle have penge klar eller bruge den enormt langsomme Mobilbillet-app, som Sydtrafik har lavet. Og så er det jo billigt! Idag fandt jeg blandt andet ud af, at bybussen, som normalt koster 12,50 at rejse med, om lørdagen kun koster 10kr! Er meget imponeret over, hvor mange penge jeg allerede har sparet med mit rejsekort.

Det var alt for nu. Hej!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar