Jeg har i et tidligere indlæg nævnt, at jeg var begyndt på den der meget trendy squat-challenge. Det gik egentlig meget godt den første uges tid, men så blev jeg plaget af tømmermænd og dovenskab, og gik desværre helt i stå. Jeg var virkelig skuffet over mig selv! Så igår begyndte jeg igen. Denne gang skal jeg bare gennemføre. Det kan virkelig ikke passe, at jeg ikke engang har rygrad nok til at gennemføre så lille en challenge.
Idag har jeg været til undervisning i faget Didaktisk Design, som går ud på at vi skal udvikle en interaktiv e-lærebog, eller i hvert fald en prototype af én. Jeg har valgt at lave en e-bog om Origami, hvor kedeligt dét end lyder, og jeg synes faktisk det er vildt sjovt at arbejde med. Det udfordrer virkelig mine kreative evner! Jeg laver min e-bog i Apples meget lækre og intuitive program iBooks Author, som lader én tilføje en masse forskellige sjove elementer til ens bog. Fx indeholder min bog nogle forskellige quizzer, som tester ens viden omkring Origami. Det er dog bare en skam, at de e-bøger man laver med iBooks Author kun kan læses på iPad og nu også MacBooks.
Hvad er der ellers at fortælle? Nåerh ja. Den nyeste udvidelsespakke til The Sims 3 er udkommet idag. Wuhuw! Har allerede fået spillet det et par timer, men regner med at gå helt amok med det imorgen, hvor jeg alligevel ikke har nogle planer før jeg skal på arbejde hen ad eftermiddagen. Jeg skal selvfølgelig nok se, om jeg kan få smidt nogle billeder af spillet op på bloggen her på et tidspunkt. Får dog ikke hele weekenden til at spille i, eftersom denne uges undervisning har budt på en del uventede opgaver, som jeg nok er nødt til at bruge lidt, måske meget, tid på inden næste uges undervisning. Men sådan er det jo at studere!
Speciale-status: Jeg er begyndt at kigge lidt på litteratur omkring det emne, jeg indtil videre har planer om at skrive specialet om; virksomheder og deres brug af Facebook, og måske også andre sociale medier. Jeg synes stadig emnet er rigtig spændende, og jo mere jeg får mulighed for at snakke med folk om dem, og fortælle om det, bliver det mere og mere klart for mig, at det nok er det emne jeg kommer til at bruge det meste af næste år på! Den vejleder jeg skal have i forbindelse med specialet har jeg også kontaktet og fået svar tilbage fra, så det hele begynder ligeså stille at falde på plads. Jeg er fortsat meget optimistisk omkring specialet og speciale-forløbet. Selvom hele processen omkring det, sætter mit engagement - hvis der overhovedet var noget til at starte med - i forhold til mine fag på dette semester lidt på pause.
Det var alt for nu. Hav en god weekend!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar