Julen er ovre, det nye år er blevet fejret på allerbedste vis og nu er det tid til at vende tilbage til hverdagen igen; arbejde, eksaminer og nogle lidt forsømte speciale forberedelser. Skal jeg være helt ærlig, så trænger jeg til at det bliver hverdag igen, så jeg kan komme ud af min dårlige døgnrytme og få lavet om på de dårlige ferievaner med bare at ligge på sofaen eller sidde foran computeren, uden at lave noget produktivt. Forstå mig ret, jeg ELSKER at slappe af og lave ingenting, men man får det bare lidt bedre med sig selv, hvis man i det mindste laver bare lidt produktivt og fornuftigt hver dag. Det er den indstilling jeg går ind i det nye år med, og jeg håber at jeg kan opretholde det!
Idag og de næste 3 dage skal jeg arbejde på Jensens Bøfhus. Derefter skal jeg for alvor igang med mine speciale forberedelser, og så har jeg også en eksamensopgave der bliver stillet om en lille uges tid.
Her er lige lidt stemningsbilleder fra min nytårsaften.
Håber i alle er kommet godt ind i det nye år!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar