mandag den 22. juli 2013

Forandring fryder - eller hvad?

Jeg har brugt meget af weekenden på at tænke over, hvad jeg skal gøre, hvis jeg imorgen bliver tilbudt et arbejde på Hereford, og har fundet ud af at jeg egentlig er ret splittet omkring det.
På den ene side kunne det være rart med et skift, men på den anden side er jeg ikke så glad for forandring, og så har jeg det rigtig godt med det arbejde jeg allerede har, så længe drama-niveauet bliver holdt nede.
Fordele ved at få job på Hereford ville være de faste arbejdstider. Kunne være rart med lidt mere struktur og muligheden for at planlægge længere frem end 4 uger. En anden fordel må være at det er noget nyt og spændende, med mulighed for at blive udfordret på ny. Fordelene ved mit nuværende arbejde som tjener på Jensens Bøfhus er blandt andet den høje løn, de skønne kollegaer og de "mange" personalegoder. Jeg kan også rigtig godt lide det faktum at Jensens Bøfhus er en familie-restaurant, hvor der måske er en større variation af gæster end der vil være på et finere sted som på Hereford. Jeg tror det vil blive for fint for mig, forstået på den måde, at jeg er rigtig glad for den afslappede stemning som der er på Jensens. Nu har jeg selvfølgelig hverken besøgt eller arbejdet på Hereford før, så det kan jeg ikke rigtig sige noget om.
Jeg tror faktisk at jeg allerede har besluttet mig at takke pænt nej tak til et job på Hereford, hvis han ender med at tilbyde mig et. Det kan selvfølgelig være det ser anderledes ud når jeg har været nede og snakke med dem imorgen, og måske fået lidt mere indblik i, hvad jobbet vil indebære. Jeg havde dog forestillet mig, at mit næste job ville være mere relateret til mit studie, da jeg virkelig godt kunne bruge noget erfaring jeg faktisk kan bruge til noget, når jeg skal ud i den virkelig verden som jobsøgende om et års tid.
Ja, nu må jeg hellere stoppe mig selv. Det lyder jo som om jeg allerede er blevet tilbudt et job, hvilket jeg ikke er! Jeg må bare vente til imorgen, hvor jeg forhåbentlig bliver mere afklaret med, hvad det egentlig er jeg gerne vil.

Inden jeg slutter af, vil jeg lige dele med jer et nyt ord som jeg har lært idag.
Nomofobi = angsten for at være foruden sin mobil, eller blot være foruden strøm på den. ("no-mobile-phone phobia")
Det er da lidt absurd, at vi er blevet så afhængige af vores mobiler, at angsten for af være foruden den er blevet navngivet som en decideret fobi. Jeg synes selv jeg er ret afhængig af min mobil, men ikke i en sådan grad, at jeg ikke ville kunne undvære den i ihvertfald et par timer. 
Nå, nok om det for nu.

Godnat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar