Den overståede weekend forløb slet ikke som jeg havde regnet med den ville, med eksamenslæsning og gaming. I stedet endte jeg med at have en virkelig god weekend i Esbjerg.
Okay, from the top. Fredag havde en bøf-kollega sidste arbejdsvagt, og det skulle fejres med manér. Efter Randi og jeg havde stresset lidt rundt nede i byen, tog vi ud til Jensens Bøfhus. Traditionen tro blev der taget ordentlig afsked med Charlotte - den før omtalte bøf-kollega. Smurt ind i vand, mælk, chokoladesovs og diverse andre spændende sager var Charlotte nu officielt ikke længere bøf-pige! Det blev dernæst yderligere fejret med store mængder af øl og vin, selvfølgelig på bøfhusets regning - et af de mange "fordele" der er ved at arbejde sådan et sted. Senere tog vi ned til Charlotte og dernæst videre i byen. Det var virkelig en lækker aften, men slet ikke ovre endnu!
Omkring klokken 3 tog Randi og jeg toget videre til Esbjerg. Jep, 45min i tog for at feste videre i en anden by. I Esbjerg mødtes vi med nogle af Randi's venner, og festede til længe efter solen var stået op. Lørdag havde vi lidt tømmermænd, men det afholdt os bestemt ikke fra at feste igennem igen lørdag aften, endnu engang indtil solen stod op.
Hold nu op, hvor var jeg smadret om søndagen. Er jeg allerede blevet for gammel til at feste 2 dage i streg? Det er da lidt skidt, når jeg om mindre end en uge drager til Roskilde for at feste 8-9 dage i streg. Nå, men i det mindste har jeg da trænet lidt op til det, i denne weekend må man sige. Festen vi var til om lørdagen, var i øvrigt nogle som skal med os til Roskilde Festival, så det var selvfølgelig hovedemnet den aften!
Da vi kom tilbage til Kolding søndag aften, fik jeg lige lidt tid til at forberede min eksamen, som jeg har været oppe til idag. Virkelig surt når man dagen inden man skal op og forsvare et eksamensprojekt, opdager at det måske havde været en rigtig god ide at lave en grundig gennemlæsning og korrekturlæsning af opgaven, inden man afleverede den.
Eksamen idag forløb smertefrit, næsten. Fik en middelkarakter, som jeg egentlig burde være fint tilfreds med, men eftersom både min vejleder og sensoren fortalte mig, hvor begejstrede de var for min opgave, kunne jeg ikke undgå at blive en smule skuffet. Hvis jeg bare var bedre til at formulere mig og formidle stoffet mundtligt var det gået meget bedre. En typisk ting som jeg iøvrigt bliver gjort opmærksom på næsten hver gang jeg er til eksamen. Utrolig jeg ikke har lært det endnu, eftersom jeg de sidste 4 år i gennemsnit har været oppe til 4-5 eksaminer årligt. Nå, men nu har jeg sommerferie og dét er lækert! Synes dog bare ikke rigtig jeg kan slappe af endnu, eftersom det er en stressende uge jeg har foran mig, med Roskilde Festival lige om hjørnet.
Det blev vidst lidt langt, men det har også været nogle begivenhedsrige dage. Nu vil jeg lade mig opsluge af det sidste nye afsnit af True Blood. Senere har Randi og jeg vidst planer om at planlægge hvornår og hvad vi skal nå den næste uges tid.
Roskilde Countdown: 5 dage 6 timer 24 min
Ciao.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar