torsdag den 27. juni 2013

Roskilde planlægning, part 2

Okay, jeg ved godt jeg poster meget omkring Roskilde lige for tiden, men det er altså også næsten det eneste jeg kan tænke på. Jep, jeg stresser virkelig meget over det. Men jeg er altså slet ikke typen som normalt tager tingene som de kommer. Jeg skal vide hvad det er jeg går ind til, præcis hvad jeg skal og kan regne med. Mht Roskilde Festival har jeg ingen ide. Det er lidt som at gå i blinde, men heldigvis har jeg Randi, en "garvet" festival gænger, til at guide mig igennem. Uheldigvis stresser vi begge to lige meget. Nej, jeg stresser nok lidt mere end hende! Haha. Ej, jeg overdriver også lidt. Det skal nok gå! Det er i hvert fald hvad jeg bliver ved med at sige til mig selv. Men hey, det kan vel hellere ikke gå være end galt.



Idag har vi fået styr på musikken til vores Camp! Randis storebror som også skal med, men som kommer lidt senere end vi gør, fiksede nogle mini bilbatterier som vi nu kan koble til Randis 12 år gamle boomblaster. Det bliver for lækkert.
Derudover har vi også fået købt lidt andet gøjl og diverse dåse-mad. Vi har virkelig brugt mange penge indtil videre. Og det bliver nok ikke til mindre når vi først kommer afsted. Så planen bliver nok at leve af pasta og toastbrød resten af måneden når vi kommer hjem.

Roskilde countdown: 2 dage 16 timer 55 min

tirsdag den 25. juni 2013

Roskilde planlægning, part 1

Roskilde Festival 2013 er lige om hjørnet, og jeg glæder mig som et lille barn! Igår kom vores armbånd og vagtplaner - skal arbejde i en af Gringo's barer, Mojito-bussen. Vagtplanerne kunne næsten ikke havde været bedre. Vi havde frygtet at vi ville få vagter når Rihanna skal spille, men det har vi heldigvis ikke, og det er lækkert. Vi har heller ikke vagt når Volbeat og Metallica skal spille, så dem skal vi helt klart også op og se! Det bliver jo for vildt.



Roskilde Countdown: 4 dage 1 time 30 min

Ses vi?

mandag den 24. juni 2013

Vi har det for fedt

Den overståede weekend forløb slet ikke som jeg havde regnet med den ville, med eksamenslæsning og gaming. I stedet endte jeg med at have en virkelig god weekend i Esbjerg.

Okay, from the top. Fredag havde en bøf-kollega sidste arbejdsvagt, og det skulle fejres med manér. Efter Randi og jeg havde stresset lidt rundt nede i byen, tog vi ud til Jensens Bøfhus. Traditionen tro blev der taget ordentlig afsked med Charlotte - den før omtalte bøf-kollega. Smurt ind i vand, mælk, chokoladesovs og diverse andre spændende sager var Charlotte nu officielt ikke længere bøf-pige! Det blev dernæst yderligere fejret med store mængder af øl og vin, selvfølgelig på bøfhusets regning - et af de mange "fordele" der er ved at arbejde sådan et sted. Senere tog vi ned til Charlotte og dernæst videre i byen. Det var virkelig en lækker aften, men slet ikke ovre endnu!
Omkring klokken 3 tog Randi og jeg toget videre til Esbjerg. Jep, 45min i tog for at feste videre i en anden by. I Esbjerg mødtes vi med nogle af Randi's venner, og festede til længe efter solen var stået op. Lørdag havde vi lidt tømmermænd, men det afholdt os bestemt ikke fra at feste igennem igen lørdag aften, endnu engang indtil solen stod op.
Hold nu op, hvor var jeg smadret om søndagen. Er jeg allerede blevet for gammel til at feste 2 dage i streg? Det er da lidt skidt, når jeg om mindre end en uge drager til Roskilde for at feste 8-9 dage i streg. Nå, men i det mindste har jeg da trænet lidt op til det, i denne weekend må man sige. Festen vi var til om lørdagen, var i øvrigt nogle som skal med os til Roskilde Festival, så det var selvfølgelig hovedemnet den aften!


Da vi kom tilbage til Kolding søndag aften, fik jeg lige lidt tid til at forberede min eksamen, som jeg har været oppe til idag. Virkelig surt når man dagen inden man skal op og forsvare et eksamensprojekt, opdager at det måske havde været en rigtig god ide at lave en grundig gennemlæsning og korrekturlæsning af opgaven, inden man afleverede den.
Eksamen idag forløb smertefrit, næsten. Fik en middelkarakter, som jeg egentlig burde være fint tilfreds med, men eftersom både min vejleder og sensoren fortalte mig, hvor begejstrede de var for min opgave, kunne jeg ikke undgå at blive en smule skuffet. Hvis jeg bare var bedre til at formulere mig og formidle stoffet mundtligt var det gået meget bedre. En typisk ting som jeg iøvrigt bliver gjort opmærksom på næsten hver gang jeg er til eksamen. Utrolig jeg ikke har lært det endnu, eftersom jeg de sidste 4 år i gennemsnit har været oppe til 4-5 eksaminer årligt. Nå, men nu har jeg sommerferie og dét er lækert! Synes dog bare ikke rigtig jeg kan slappe af endnu, eftersom det er en stressende uge jeg har foran mig, med Roskilde Festival lige om hjørnet.

Det blev vidst lidt langt, men det har også været nogle begivenhedsrige dage. Nu vil jeg lade mig opsluge af det sidste nye afsnit af True Blood. Senere har Randi og jeg vidst planer om at planlægge hvornår og hvad vi skal nå den næste uges tid.

Roskilde Countdown: 5 dage 6 timer 24 min

Ciao.

torsdag den 20. juni 2013

Gearing up!

Nedtælling til Roskilde: 9 dage 18 timer
Kun halvanden uge til at få de sidste ting på plads! Tidligere idag var jeg ret stresset over alle de ting jeg skulle have købt, men efter en tur i Kolding Storcenter er der nu - forhåbentlig! - styr på det hele og lidt til. Nu har jeg så den næste uges tid til at få vasket det nødvendige tøj, farvet hår (min udgroning er ret voldsom efterhånden) og gjort mig mental klar til at bo i et telt i en uge omgivet af et hav af fulde mennesker! Jeg glæder mig til at opleve festivalen og alt hvad det medbringer, og så kan det jo næsten ikke blive andet en episk med de lækre mennesker jeg skal afsted sammen med! #jegglædermig



Tjek lige bæltetasken! Jeg ved bare at min mor er SÅ stolt lige nu. Den er da for lækker. Haha. (ignorer venligst det rodede køkken i baggrunden!)

WOW-update: Så blev jeg (endelig!) lvl 90, og kan komme igang med alt det sjove som end-gamet byder på.

Nu vil jeg se det nyeste afsnit af PLL og derefter skal jeg nok game, dog ikke til imorgen tidlig, da jeg allerede klokken 8 har sagt ja til at tage med Randi op og se hendes nye lejlighed.

Hav en god aften. Kys.
PS. Lige et par lækre selfies for en gangs skyld.



mandag den 17. juni 2013

Kliché: I don't like mondays

En time hos tandlægen er virkelig en dårlig start på dagen. Især når det ender med at koste flere penge end man har råd til. Øv. Jeg plejer egentlig ikke at være bange for at gå til tandlægen, men her de seneste par år er jeg virkelig blevet det. Det er ikke så meget det tandlægen laver ved mine tænder der skræmmer, men den der meget voldsomme nål de stikker med for at bedøve mine tænder og tandkød. Jeg mener, der er jo ikke plads nogen steder inde i munden til en nål af den størrelse? Ja, det var lidt en træls oplevelse, og skal desværre snart afsted igen! Så kan man bare lære ikke at drikke så meget cola.

Da bedøvelsen endelig lettede, så jeg rent faktisk kunne bruge min mund igen, og jeg havde slugt måske lidt for mange smertestillende kunne jeg endelig slappe af og nyde min fridag! Okay, jeg har faktisk fri fra både job og studie den næste uge, og jeg aner ikke hvad jeg dog skal få tiden til at gå med!

Ny serie: The Carrie Diaries
Enormt tøset teenage tv-serie, hvor man følger en ung Carrie Bradshaw, som vi alle kender fra Sex and the City, og hendes venner. Jeg havde egentlig ikke regnet med det ville være noget for mig, men det er faktisk en okay serie. Meget forudsigelig og lige til.

WOW-status: Endnu ikke lvl 90, men regner med at 'dinge' i løbet af i aften eller i nat. Jep, jeg er virkelig faldet i igen, men det er altså også et hyggeligt spil. Feels good to be back.

Så det var det for nu. Laters.

lørdag den 15. juni 2013

Happy friday

Skøn fredag!
Havde den store fornøjelse af at være med på passagersædet under Randi's første trailer-kørsel. Haha. Det var ret underholdende, og slet ikke så svært som hun havde frygtet. Jeg var dog ikke lige klar over, at jeg i samme forbindelse også skrev mig op til at hjælpe med at transportere en sovesofa op og ned ad forskellige trapper. Men hey, så fik jeg også trænet mine armmuskler idag! For det gør jeg nemlig hver dag. Nej, det gør jeg så ikke. Whatevs.

I aften har vi - Randi, Mette og jeg - festet lidt oppe hos mig. Skide hyggeligt! Hvis i nogensinde står og mangler et drukspil, så google lige 'King of Booze' eller download app'en af samme navn til din android smartphone. Det er virkelig sjovt. En blanding af druk, strip, gæt-og-grimasser og diverse andre overraskende udfordringer. Det slår aldrig fejl, og man bliver virkelig fuld. Hvad mere kan man be' om?

Hav en god weekend.






torsdag den 13. juni 2013

Lidt forkælelse

Det er virkelig alt for lang tid siden jeg har været ude og shoppe! Pengene til det er der bare ikke rigtig. Idag var jeg dog alligevel nede i byen og kigge lidt. Fandt et par lækre ting, men min fornuft vandt desværre. Det endte med jeg fik mig nogle nye negle og en fin neglelak. Ikke helt tilfredsstillende, men jeg tager i Kolding Storcenter imorgen til endnu et forsøg. 
Selvom jeg ikke rigtig vil være ved det, så har jeg en meget dybt liggende trang til at shoppe i ny og næ. Har alle piger/kvinder ikke det?

Derudover har jeg idag fået opdateret mit CV, og indtil videre har jeg fået sendt én jobansøgning afsted. Jeg håber snart at finde mig et nyt job. Så må vi se om jeg kan køre to Jobs på én gang, eller om jeg dropper Jensens Bøfhus. Still undecided.

Ses.

onsdag den 12. juni 2013

Jeg bliver snart meget fattig!

Play Station 4? Kingdom Hearts 3? Destiny? The Elder Scrolls Online?
Ja tak. Bare tag mine penge med det samme, please!

Den nye PlayStation 4 kommer i slutningen af året, og med alle de fantastiske spil der kommer til konsollen, er jeg da nødt til at få fingrene i den!

For det første: Kingdom Hearts 3. Wow. Jeg kan da slet ikke beskrive hvor spændt jeg blev, da jeg hørte de var igang med at udvikle dette spil! De to foregående spil er virkelig fantastiske. En blanding af disney og japansk anime a la Final Fantasy.. Det bliver bare ikke bedre end det.

For det andet udkommer næste kapitel af Elder Scrolls til PS4 i løbet af 2014. Det er virkelig også et lækkert spil, og eftersom det nye spil kan spilles online.. Jeg kan ikke sige andet end at jeg glæder mig!

For det tredje kommer der et helt nyt MMO spil, der ser helt fantastisk ud: Destiny!
Billeder siger mere end ord:
Official Destiny Gameplay Trailer (PS4) | E3 2013

Så ja. Jeg bliver snart meget, meget fattig!

Jegglædemigsometlillebarn!
Nu skal jeg se fjerde sæsons første afsnit af Pretty Little Liars.
Hav en god aften.

tirsdag den 11. juni 2013

I'm coming home!

Lige om lidt skal jeg med toget hjem til Kolding igen! Har siden i lørdags været på visit hos mine forældre. Det har været rigtig hyggeligt og afslappende. Det har, som altid, været rart at komme hjem til sine forældre og blive vartet lidt op! Hvem kan ikke godt lide det!?

Nu skal jeg bare lige have overstået 3 og en halv times rejse med tog, inden jeg kan komme hjem til mig selv, eller nok rettere, hjem til Thomas, for det er jo nok der jeg ender! Ja, det er ret lang tid jeg skal køre med tog, men det er okay. Jeg har vendt mig til det, og så plejer jeg altid at have en god bog med til at underholde mig med. Idag er det Dan Browns Inferno der skal underholde mig, da jeg ikke har fået læst den færdig endnu på grund af mit projekt!

Jeg må hellere smutte igen. Skal have pakket de sidste ting osv.

Hej.

mandag den 10. juni 2013

Test!

Hurtigt lille test-indlæg. 
Vil lige se hvordan det ser ud, når jeg oploader vha Britta - min iPad.
Min skønne hund, Tollo.


Teknisk-rapport: Status

Min "rigtige" blog er desværre ikke oppe og køre igen idag, som ellers var planen. Serveren får nu først internet tidligst på onsdag, da der var nogle problemer med en router. Øv!
Så jeg fortsætter med at blogge her indtil da! Hvem ved, måske fortsætter jeg bare min blog her, og dropper den anden? We'll see.

Idag har jeg nydt det gode vejr herhjemme hos de gamle, og slappet af. Det er virkelig lækkert at jeg ikke skal tænke på studiet indtil om et par uger igen!
Imorgen skal jeg hjem til Kolding igen, hvor min plan er at intensivere min søgning efter et nyt job! Jeg er blevet ret træt af at arbejde på Jensens Bøfhus pga alt det drama, som udspiller sig mellem de ansatte derude. Nu har jeg også været der i 2 år, så det er måske tid til lidt forandring. Så håber jeg bare det er til at finde noget, for jeg vil jo helst gerne have et studierelevant job, hvilket indebærer noget kommunikations og it relateret. Ja, så jeg har lidt af en udfordring foran mig, men det skal nok blive godt, det kan jeg mærke.

Nå. Nu vil jeg gå tur med hunden!
Hej-Hej. 

søndag den 9. juni 2013

Pyh, det lettede!

Hej! Skriver lige herinde, da min "rigtige" blog er nede lige pt. Øv bøv!

Jeg er færdig! Endelig langt om længe færdig! Ja, jeg taler om mit projekt! Den eksamensopgave jeg har haft hængende over hovedet de sidste 2 måneder. Den er endelig skrevet færdig og afleveret. Okay, fristen er også imorgen, men jeg har da afleveret til tiden. Det er virkelig en lækker følelse! Nu kan jeg endelig nyde det lækre sommervejr uden dårlig samvittighed. Shit, det bliver godt.

Her er lige lidt stemningsbilleder fra idag, hvor jeg har arbejdet med min opgave i ca. 10 timer. It's nothing.


 Og så selvfølgelig lige en hurtig selfie. Som min ven Bjørn så fint formulerede det: "selfie vs sofie.. potato potato". Haha. Det kan jeg egentlig godt li'

I'm out. Laters :-*

lørdag den 8. juni 2013

MIN BLOG ER NEDE.

Åh nej. Min blog er nede!
Ja, det er rigtig skidt, jeg ved det!
Den server, hvorpå bloggen ligger, har desværre ingen internetforbindelse igen før engang i løbet af mandag - forhåbentlig! - så indtil da, er der desværre heller ingen blogging fra min side. Buhu.
Men jeg lover at jeg nok skal blogge en MASSE bagefter. Da har jeg forhåbentligt også fået afleveret min opgave, osv! Jubii.

Laters.

søndag den 2. juni 2013

Bloglovin'

Bum!
Follow my blog with Bloglovin

Please..

Hej Verden.
Jeg tænkte på, om du ikke kunne lade være med, at friste mig med alle mulige bøger, spil, tv-serier og andre lækre ting, når jeg skal sidde og skrive projekt? Det er virkelig ret frustrerende.
Tak på forhånd!
Hilsen en smule frustreret og yderst hårdtarbejdende studerende..
#jegskalnoknådet

Copycat

Okay, jeg er busted! Jeg har faktisk allerede en blog. Men så fandt jeg ud af, at Google har lavet et blogging-system! Det var da lækkert. Man bruger jo alligevel Google til så mange forskellige ting idag, så hvorfor ikke også bruge den på en blog?
Well, jeg er ret glad for min anden blog http://ladymcnerd.ignorelist.com, eftersom den er lavet i Wordpress, som er et ret lækkert system. Så jeg tænker at jeg nok bare vil kopiere de indlæg jeg laver på den side, og smide dem her?
Er det bare for dumt, eller hvad? Altså, det vil jo bare være for et stykke tid, indtil jeg finder ud af, hvilket blog-system jeg helst vil bruge!

Haha. Er det meget tydeligt, at jeg keder mig? 
Burde også skrive projekt, men jeg når det nok... Håber jeg!